Slum Blues fotoudstilling

Et velsignet og forbandet ørige

Filippinerne kan umiddelbart syne af et sandt paradis med sit frugtbare land  og sine solbeskinnede strande. Øriget ligger dog i Stillehavets Ring of Fire, og det betyder, at landet ofte udsættes for vulkansk aktivitet, voldsomme tyfoner og kraftige regnskyl.

Naturkatastrofer kan ramme alle, men det er oftest mennesker, der lever i fattigdom, der bliver hårdest ramt. Fotoudstillingen Slum Blues portrætterer disse menneskers levevilkår – både for at sætte vores egne kår i relief og for at vise en befolkning fuld af livsvilje, opfindsomhed og optimisme.

Slum Blues udspringer af DIBs engagement i Filippinerne. DIB er en medlemsbaseret civilsamfundsorganisation (NGO), der arbejder for at sikre bedre levevilkår for de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper i primært Asien og Sydamerika. Centralt i projekterne står civilsamfundet, de lokale organisationer og de udsatte familier. Du kan læse mere om arbejdet og forholdene i Filippinerne under de enkelte billeder og på de sidste sider.

Vil du støtte DIBs arbejde, kan du købe et eller flere af billederne fra udstillingen eller blive medlem af organisationen for kun 100kr om året. Se siden støt vores arbejde for mere information.